Livet på internaterne

Dyrenes Beskyttelse har i alt 8 internater, og en enkelt hjælpestation, rundt om i landet. I 2013 sørgede vi for, at 4.851 dyr fik nye hjem hos kærlige familier, der tager sig godt af dyret

Videre til en ny familie
Det er meget vigtigt, at dyrene bliver videreformidlet til den rigtige kærlige familie. Det betyder, at personalet på internatet bruger lang tid på at vurdere dyrets adfærd. Er det eksempelvis en kat, der ikke går i spænd med andre katte eller har hunden brug for ekstra meget plads og træning. Vi bruger lang tid på at observere dyret for at sikre, at dyret og dets behov passer sammen med den familie, der gerne vil have dyret, så de ved, hvor meget arbejde og omsorg dyret har brug for.

Man får ikke nødvendigvis lov til at få et dyr fra os. Vi vurderer nemlig både dyrets behov og familiens behov, og hvis de to ikke passer sammen, prøver vi at finde en anden løsning. Hvis f.eks. en familie bor i en lille lejlighed og arbejder meget, så skal de ikke have en stor hund, der kræver rigtig meget motion, men måske kan de finde den helt rigtige kat, der selv kan gå ind og ud.

Når vi har fundet det rigtige match får familien lov til at tage dyret med hjem. Det koster penge at få et dyr fra et af vores internater. Prisen for dyret er med til at dække en del prisen for dyrelægebehandling, vaccinationer og den mad dyret har fået på internatet.

Rigtig mange dyr får hjælp på internaterne
I 2013 fik 3598 katte, 918 hunde, og 335 mindre familiedyr nye hjem via et af vores internater. Det gennemsnit 13 dyr om dagen – altså 13 dyr om dagen, der får nye blivende hjem, hos kærlige familier, der tager sig godt af deres nye kæledyr.


Hjælp
dyrene

Når du støtter Dyrenes Beskyttelse bakker du op om vores vigtige arbejde med bl.a. dyreambulancer, internater, dyreværnsarbejde og vores store politiske arbejde for dyrs velfærd...

Læs mere

Balder

Giv dyr som hvalpen Balder en lys fremtid

Hver en krone gør en forskel